Diction
Ring på +45 2227 7016
Lukket i weekenden

Ofte Stillede Spørgsmål

Har det betydning for fremtidige opgaver, hvis jeg afviser en opgave?

Nej. Hvis du afviser en opgave, har det som udgangspunkt ikke betydning for fremtidige opgaver hos Diction.

Hvor kan jeg som oversætter arbejde fra?

Du har frihed til selv at bestemme, hvor i verden du ønsker at arbejde fra. Vores eneste krav er, at du har en computer og internetforbindelse.

Hvordan fastsættes prisen for en oversættelsesopgave?

Løn til vores freelance oversætter er beregnet efter pris pr ord eksklusiv moms. Lønnen varierer i henhold til opgavens specifikke sprogkombination. Hertil pålægges et teknisk tillæg oveni afhængig af opgavens sværhedsgrad. Eksempelvis er medicinske, juridiske eller tekniske oversættelser oftest en højere prisklasse.

Hvilke typer af opgaver kan jeg forvente som oversætter?

Opgavernes arbejdsområder er forskelligartede. Det kan være alt lige fra marketingtekster, hjemmesider, bøger til attester og meget andet. Vi anbefaler derfor, at du oplyser, om du har særlig erfaring med oversættelse af en bestemt type tekster. Når Diction tilbyder dig oversættelsesopgaver, kan du vælge at acceptere eller afvise, hvis du mener, opgaven ikke matcher dine kompetencer.

Hvilke CAT-værktøjer anvender Diction?

Vi anvender Memsource og XTRF. Værktøjerne skal du ikke betale for, da vi sender dig et link, som du kan anvende.

Kan jeg få tildelt en opgave med det samme, når jeg bliver tilføjet som freelance oversætter hos Diction?

Diction kan ikke garantere, hvor mange opgaver du får tilbudt og hvornår. Det afhænger af vores kunders efterspørgsel. I nogle perioder kan der være mange opgaver, og i andre perioder kan der være ganske få. Skulle du være forhindret i at tage en opgave, kan du altid afvise opgaven, og omvendt hvis du på forhånd ved, at du har ekstra ledig kapacitet i en given periode, kan du med fordel orientere os for at øge chancen for at få opgaver.

Kan man som oversætter være fuldtidsbeskæftiget hos Diction?

Diction har flere freelancere, som næsten er fuldtidsbeskæftiget med opgaver kun fra Diction. Langt de fleste oversættere får opgaver i perioder, hvor opgavernes varighed kan variere fra et par timers arbejde til opgaver af flere ugers varighed (og enkelte tilfælde af måneders varighed). Der er stor forskel på, hvor mange forespørgsler vi har inden for de forskellige sprogkombinationer. Spørg din projektleder hos Diction, hvor mange opgaver der er i lige netop din sprogkombination.

Kræver det en uddannelse at blive tilknyttet som freelance oversætter hos Diction?

Ja. Hos Diction forventer vi, at du har en kandidatgrad eller tilsvarende for at komme i betragtning som freelanceoversætter. Hvis du ikke har en kandidatgrad, kan en bachelorgrad suppleret med mange års oversættelseserfaring i særlige tilfælde være tilstrækkeligt. Dette vurderes individuelt for hver oversætter.

Kan jeg få udbetalt løn for oversættelsesopgaver uden CVR-/VAT-nummer?

CVR-nummer (VAT number) kræves, afhængigt af hvilket land du bor i.
Som udgangspunkt er det nødvendigt med et CVR-nummer, når du skal fakturere dit arbejde hos Diction. Når du er registreret som selvstændig, laver du selv din faktura og indberetter til de lokale myndigheder. I de skandinaviske lande kan du ofte anskaffe dig et CVR-nummer relativt hurtigt.

Læs mere om, hvordan du får et CVR-nummer i Danmark (bemærk nyt vindue åbner).

Hvis du arbejder fra særlige lande, så behøver du ikke at have et CVR-nummer (VAT number). Er du i tvivl, så spørg blot din kontaktperson hos Diction. I praksis skal du som freelancer først have dit CVR-nummer klar, når du skal lave din første faktura. Du kan derfor blot bekræfte, at du har ansøgt om et CVR-nummer.

Diction ApS
Gammeltorv 6, 3. sal
1457 København K
Danmark
+45 2227 7016
CVR: 35636455
EAN-nr. 5797200081926
dankortvisamastercardmobilepay