Diction
Ring på +45 2227 7016
Lukket i weekenden

Projektleder (fuldtid) - uopfordret

Projektleder til oversættelsesbureauet, Diction i hjertet af København!

Hos Diction søger vi løbende både danske og internationale projektledere, som kunne tænke sig at gøre karriere i et hurtigt voksende oversættelsesbureau. Kunne du tænke dig at få en fod inden for branchen samt blive en del af et ungt og ambitiøst team, så send en uopfordret ansøgning til os med det samme.

Om Diction
Hos Diction er vi eksperter i oversættelse. Vi er et ungt og ambitiøst team, som ikke går ned på kvaliteten samtidigt med, at vi hele tiden har fokus på at innovere os selv. Diction er et veletableret oversættelsesbureau i stor vækst i både Danmark, Sverige, Finland og Norge. Diction har en flad struktur og har en stærk iværksætterkultur, hvor kun ambitionerne sætter grænserne. Du kommer til at arbejde fra vores kontor i København, og du vil potentielt overtage ansvaret for vores faste private- og erhvervskunder.

Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver:

  • Ansvarlig for kontakt med både privat- og erhvervskunder, herunder udarbejdelse af kundetilbud (indgående henvendelser).
  • Koordinering af oversættelsesprojekter ved at udvælge oversættere og herefter samarbejde med både oversætteren og korrekturlæseren om at nå deadlines.
  • Følge op på dine kunder for at sikre, at de er tilfredse og at de får den bedst mulige service.
  • Deltage i rekruttering af nye oversættere sammen med vores HR-afdeling.
  • Deltagelse i månedlige statusmøder for det specifikke marked, hvor du sammen med direktøren gennemgår firmaets generelle udvikling og KPI'er (som består af indtjening, kvalitet og budget).
  • Bidrage med yderligere brug af vores programmer. Vi bruger Memsource som oversættelsesværktøj og XTRF til projektledelse (oplæring følger).
  • Rådgive direktøren sammen med projektlederne for alle markeder. Her vil du bidrage til udviklingen af interne arbejdsprocedurer.

Vi søger dig, som:

  • Kan formulere dig korrekt både skriftligt og mundtligt på enten dansk, norsk, svensk, finsk og engelsk.
  • Ikke er bange for at tale med kunder og tør tage ansvar for din egen kundeportefølje.
  • Det er en fordel, hvis du har en kommerciel eller sproglig baggrund (men ikke et krav).
  • Kan arbejde selvstændigt såvel som sammen med resten af vores team.
  • Arbejder systematisk, har et godt overblik og kan have mange bolde i luften.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring fra oversættelsesbranchen (men ikke et krav).
  • Stillingen kræver en service-minded mentalitet, som gør, at kunderne stoler på dig som deres sproglige rådgiver. Du nyder at arbejde i et miljø med højt tempo og korte deadlines. Stillingen kan søges uopfordret, og der vil dermed kun blive afholdt samtaler, når der opstår en ledig stilling.

Diction kan tilbyde dig:

  • Medindflydelse på firmaets strategiske beslutninger
  • Mulighed for at blive en del af et vækstende oversættelsesbureau, med arbejdsplads i hjertet af København (På Strøget)
  • Et job med masser af ansvar og mulighed for selvstændigt arbejde
  • Ungt og ambitiøst arbejdsmiljø
  • Billig og god madordning
  • Løn efter kvalifikationer
  • Ubegrænset mængde snacks, frugt og drikkevarer på kontoret

I Diction stræber vi efter at skubbe grænserne for hele vores team, men også for din professionelle udvikling. Derfor tilpasser vi dit ansættelsesforløb og sætter milepæle op for, at du opnår progression i din professionelle karriere samtidig med, at du har det sjovt med resten af teamet.

Er du interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør, Martin Boberg på tlf. +45 2227 2868. Send din ansøgning til [email protected] sammen med et opdateret CV, en kort ansøgning og resultater fra senest afsluttede uddannelse. Vi vender altid tilbage på din henvendelse og indkalder til samtaler, når der opstår en ledig stilling.

Behandling af personoplysninger

Når du sender din ansøgning til Diction, giver du samtykke til, at Diction må behandle og opbevare dine oplysninger med henblik på rekruttering. Vi opbevarer dine oplysninger i vores system i maksimalt 6 måneder efter endt proces. Det gør vi med henblik på evt. at kontakte dig, hvis en stilling passende på dine kompetencer skulle blive ledig inden for denne periode.

Ønsker du dine oplysninger slettet før, bedes du selv kontakte Diction. Diction følger de generelle krav og retningslinjer for behandling af personoplysninger.

Betal med betalingskort eller MobilePay

Vi tilbyder online betaling til private kunder.
dankortvisamastercardmobilepay
Få et uforpligtende tilbud
Diction ApS
Gammeltorv 6, 3. sal
1457 København K
Danmark
+45 2227 7016
CVR: 35636455
EAN-nr. 5797200081926
dankortvisamastercardmobilepay